MESSINGMUSIK I NORDJYLLAND

Jens Bjørn-Larsen & Hannover Tubaensemble
Arrangeret af Musikkens Hus

kl. 17.00
Øvre Foyer, Musikkens Hus

Der venter en ekstraordinær flot musikalsk oplevelse, når vi 18. juni inviterer til tubakoncert med de bedste elever fra verdens største tubaklasse og den danske tubasolist Jens Bjørn-Jensen.

Jens Bjørn-Jensen har siden 90’erne markeret sig som en af verdens førende tubaister. Han har vundet flere internationale priser og optrådt som solist i Europa, USA og Japan. Fra 1987 til 2005 var han ansat som solotubaist i Radiosymfoniorkestret og er desuden medlem af ”Royal Danish Brass”. Da Jens Bjørn-Jensen i 2002 indtog stillingen som professor på Hochschule für Musik i Hannover blev han den første fuldtidstubaprofessor i Europa.

Ved denne koncert vil han dirigere og optræde med Hannover Tubaensemble, som er sammensat af studerende fra netop Hochschule für Musik, og som udover at være verdens største tubaklasse også anses for et være én af de allerbedste på verdensplan.

Sammen vil de fremføre musik af blandt andre Jacob Gade og John Williams.

Koncerten finder sted i Øvre Foyer med betagende udsigt over Limfjorden og enestående arkitektur.

Læs mere: http://www.musikkenshus.dk/kalender/jens-bjoern-larsen-2016/
BrassNord er et initiativ, som i samarbejde med organisationer, orkestre og enkeltpersoner arbejder for at samle kræfterne inden for Brass Band-musik i Nordjylland.